Nyheder februar 2024

Fælles arbejdsdag i Skibet Makerspace - 16. marts 2024

Kære alle

Kan du afse et par timer lørdag den 16.3 til fælles arbejdsdag i Skibet Makerspace?

Vi skal gøre klar til sæsonen, lave almindelig rengøring og oprydning inde og ude. Her er de primære opgaver:

  • videre med indretningen af redskabsskur

  • hovedhuset: rengøring, vinduer, oprydning

  • træværksstedet: hovedrengøring, diverse opsætning af maskiner og markeringer på skuffer og skabe

  • drivhuset: rengøring 

  • Udearealer - oprydning

Der er opgaver til store og små, stærke og mindre stærke. Og der er selvfølgelig tid til gode snakke og grin.

Vi slutter af med frokost kl 13 på foreningens regning.

Tilmeld jer via dette link på FB:

https://fb.me/e/48au3zfry

Vel mødt, Paw og Malene fra bestyrelsen.

Nyheder december 2023

Masser af julegaver til Skibet Makerspace

I mellem jul og nytår havde vi besøg af både Sydbank og SparNord, da vi er så heldige, at de har bevilget penge til vores fælles sted.

Sydbank fonden har doneret 25.000 kr. til nyt ventilationssystem på TRÆværkstedet - vi har tidligere på året fået 50.000 kr fra Vingsted Centrets Fond, så vi har snart penge nok.

SparNord fonden har doneret 20.000 kr. til vores kommende metalværksted.

Og lige før jul fik vi at vide, at vi har fået bevilget 30.000 kr. fra Vejle Kommunes Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje.

Der er 23.000 kr. til metalværkstedet og 7.000 kr. til udstyr til trædrejning.

Så masser af muligheder for at gøre vores fælles sted endnu mere fantastisk

Vi er dybt taknemlige og vil gerne sige tusind tak til Spar Nord Fonden , Sydbank og Vejle Kommune

#fællesSKABERvi

Skibet Makerspace

Nyheder december 2023

Gammelt håndværk og ny teknologi

Fedt, når "gammelt" håndværk bliver parret med ny teknologi

Jan har lavet verdens flotteste raflebægre og i går lavede vi lækre læderindlæg til dem på laserskæren.

Der blev også lavet julegaver til bedsteforældre med lasergraveret håndtryk fra lille nyt barnebarn.

Og Jørgens super fede svampekniv fik indgraveret navn, så den blev til en fantastisk personlig julegave

#fællesSKABERvi #SammenSkaberVi