Træværkstedet

Vores træværksted er for dig, der elsker at bygge i træ eller dig, som gerne vil blive bedre til at lave ting selv.
Du bliver del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og sammen bliver klogere med vores hænder.
Vi er en flok TRÆfolk, der mødes fast hver torsdag aften fra kl. 19.00 - 21.00, hvor vi hygger og bygger sammen.
Alle er velkommen, så kig endelig forbi - der er plads til både nybegyndere og den erfarne træmand.

Vi har både rundsav, tykkelseshøvl, båndsav, dyksav, alverdens håndværkstøj…
Altså stort set alt, hvad du har brug for at lave at hav af spændende projekter.
Nogle af vores maskiner kræver, at du får en grundig introduktion af Jørgen eller Svend Aage inden du selv må bruge dem.
Men der er også masser af værktøj, som du bare kan selv kan kaste dig over.

Når du er medlem af Skibet Makerspace, så har du adgang til vores træværksted via vores låse-app fra kl. 8.00 - 23.00 alle ugens dage.

Kontaktperson for træværkstedet er Anders Bruun og du kan fange ham på tlf 30294479