VEDTÆGTER FOR SKIBET MAKERSPACE

§ 1 NAVN OG HJEMSTED

  • Stk. 1. Foreningens navn er “Skibet Makerspace”

  • Stk. 2. Foreningens hjemsted er Skibet og Omegn.

§ 2 FORMÅL

  • Stk. 1. Foreningens overordnede formål er at skabe muligheder for kreativ og håndværksmæssig udfoldelse, samt understøtte et “skaber-fællesskab” og gode muligheder for et socialt mødested i Skibet og Omegn.

  • Stk. 2. Foreningens formål varetages ved at drive et fysisk Makerspace med dertilhørende faciliteter, hvor alle med interesse for en række forskellige kreative og håndværksmæssige fag kan mødes for at dyrke deres passion.

§ 3 MEDLEMSKAB

• Stk. 1. Medlemskab opnås ved indbetaling af det årlige kontingent, som generalforsamlingen fastsætter.

• Stk. 2. Medlemsåret er kalenderåret.

• Stk. 3. Udmeldelse sker via mail til foreningen. Ved manglende betaling af medlemskabet ophører medlemskabet automatisk pr. 1. april.

• Stk. 4. Ved modarbejdelse af foreningens formål og interesser, kan bestyrelsen ekskludere et medlem fra foreningen. Eksklusionen kan annulleres, såfremt det ekskluderede medlem på en efterfølgende generalforsamling opnår et flertal for fortsat medlemskab.

• Stk. 5. Alle over 15 år, som er bosiddende i eller som efter bestyrelsens vurdering har anden tilknytning til Skibet og Omegn, kan blive medlem af Skibet Makerspace.

§ 4 KONTINGENT

• Stk. 1. Foreningens kontingent fastsættes for ét år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves i januar.
Ved indmeldelse efter 1. august opkræves et halvårligt kontingent.§ 5 GENERALFORSAMLING

• Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste instans.

• Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes årligt i første halvår.

• Stk. 2a. Indkaldelse skal via mail til medlemmerne og ved annoncering på de sociale medier,

med angivelse af dagsordens punkter, mindst to uger før afholdelse.

• Stk. 3. Medlemmer er stemmeberettiget ved personligt fremmøde på generalforsamling. Kontingentet skal være indbetalt minimum 14 dage før.

• Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest syv dage før generalforsamlingen.

• Stk. 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde:

1) Valg af en dirigent, en referent og en stemmetæller.

2) Formandens beretning.

3) Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.

4) Budget og fastsættelse af medlemskontingent.

5) Behandling af indkomne forslag.

6) Valg af bestyrelse.

7) Valg af revisor og revisorsuppleant.

8) Eventuelt.

• Stk. 6. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal.

• Stk. 6a. Afstemning foregår ved håndsoprækning.

• Stk. 6b. Skriftlig afstemning anvendes, hvis det begæres af en eller flere mødedeltagere.

• Stk. 6c. Ved valgt til bestyrelsen med flere kandidater end poster i bestyrelsen afholdes skriftlig afstemning.

• Stk. 6d. Ved skriftlig afstemning stemmes der personligt på det antal kandidater, som der er pladser til i bestyrelsen.

§ 6 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

• Stk. 1. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

• Stk. 2. Et minimum på en tredjedel af medlemmerne kan begære en ekstraordinær forsamling, ved

fremsættelse af en skriftlig anmodning til formanden.

• Stk. 3. En medlemsbegæret generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at anmodningen

er kommet formanden i hænde.

• Stk. 4. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger.§ 7 BESTYRELSEN

• Stk. 1. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen blandt de af foreningens medlemmer, der er

bosiddende i eller har anden tilknytning til Skibet og Omegn.

Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år.

• Stk. 2. Bestyrelsen sidder i perioden frem til næste generalforsamling, medmindre en ekstraordinær

generalforsamling finder det formålstjenstligt at vælge en anden bestyrelse.

• Stk. 3. Bestyrelsen består af følgende poster: bestyrelsesformand, næstformand, kasserer, samt

minimum et - tre menige medlemmer, samt en - to suppleanter.

• Stk. 4. Valgperioden for bestyrelsens medlemmer er 2 år. Genvalg kan finde sted.
To bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert andet år. Valgperioden for suppleanter er 1 år, og der vælges en 1. og 2. suppleant. Genvalg kan finde sted.

§ 8 BESTYRELSENS VIRKSOMHED

• Stk. 1. Bestyrelsen varetager foreningens daglige ledelse.

• Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med dens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

• Stk.2a. Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde. Der vælges en formand, en næstformand og en kasserer.

• Stk.2b. Bestyrelsen fastsætter selv sine mål og indsatsområder og har kompetence til at nedsætte udvalg ad hoc til at løse konkrete opgaver.

• Stk. 3. Bestyrelsesmøde afholdes mindst fire gange årligt, og i øvrigt når formanden bestemmer det, eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Skriftlig indkaldelse skal indeholde dagsorden for mødet.

• Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og et andet bestyrelsesmedlem er til stede. Beslutninger træffes med simpelt flertal blandt alle fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

• Stk. 5. Vigtige beslutninger og nye tiltag kommunikeres via mail til medlemmerne og lægges på hjemmesiden.

• Stk. 6. Bestyrelsesmøder er åbne for medlemmerne.

§ 9 ØKONOMI

• Stk. 1. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.

• Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for regnskabet, og står til ansvar overfor generalforsamlingen.

• Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren.

• Stk. 4. Kassereren og ét af de øvrige bestyrelsesmedlemmer i foreningen tegner sammen foreningen i økonomiske forhold.

• Stk. 5. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

• Stk. 6. Den på generalforsamlingen valgte revisor må ikke være siddende bestyrelsesmedlem.

§ 10 TEGNING OG HÆFTELSE

• Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af mindst et bestyrelsesmedlem, samt enten bestyrelsesformanden eller kassereren.

• Stk. 2. Ethvert aktiv som foreningen ejer eller fremtidig erhverver, skal lyde på foreningens navn, og skal noteres som tilhørende denne.

• Stk. 3. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.

• Stk. 4. Lånoptagelse skal godkendes af generalforsamlingen.

• Stk. 5. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen.

• Stk. 6. Bestyrelsen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid eksisterende formue i foreningen. Der påhviler ikke bestyrelsens medlemmer nogen personlig hæftelse.

§ 11 VEDTÆGTER

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 1a. Formuleringer og ordvalg i forslag til vedtægtsændringer kan ændres af generalforsamlingen så længe disse ændringer ikke påvirker forslagets budskab i grundlæggende grad.

Stk. 2. Vedtægtsændringer træder i kraft efter generalforsamlingens afslutning.

§ 12 OPHØR

Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal af de fremmødte på to hinanden efterfølgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være en ordinær generalforsamling.

Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver en eller flere foreninger, der arbejder med almennyttige formål i Vejle Kommune. Generalforsamlingen beslutter hvilke foreninger, der skal tilgodeses.